Trumps toldsatser er en belastning for amerikansk erhvervsliv

Den amerikanske stat har indkasseret 55 milliarder ekstra dollar i toldafgifter i indeværende år. Det er i altovervejende grad amerikansk erhvervsliv, der har betalt regningen. Præsident Trumps nye afgifter, der har presset toldsatserne højere op end på noget andet tidspunkt i adskillige årtier, bliver hovedsagelig betalt af importøren, når varerne når frem til en amerikansk havn. Det er med andre ord ikke noget mysterium, hvem der betaler den første opkrævning. Det er meget ofte en fabrikant, et transportfirma, en toldmægler eller i visse tilfælde en detailhandler, der har bestilt forsendelsen. Men økonomer og andre har været interesseret i at vide, hvem der i sidste ende kommer til at betale omkostningerne. Bliver det de udenlandske leverandører, der må sætte priserne ned, eller forbrugerne, der skal betale højere priser ved kasseapparatet? Eller bliver det de amerikanske virksomheder, der befinder sig midt imellem disse to poler, der kommer til at betale regningen? Det bliver stadig mere tydeligt, at amerikanske virksomheder fra General Motors til Nike til den lokale blomsterhandler indtil videre er nødsaget til at absorbere en stor del af disse omkostninger. I et konkurrencepræget marked vil en forretning, der hæver priserne, miste markedsandele til en konkurrent, der holder priserne i ro. Tøver med at hæve priserne Mange forretninger tøver med at hæve priserne, før det er absolut nødvendigt, og før de ved, hvilke af de ustandseligt forandrede toldsatser der er holdbare. I en hel del tilfælde udtaler forskellige firmaer, at de har planer om at lade priserne stige i de kommende måneder. Men måske tegner der sig trods alt en vis stabilitet ude i horisonten. USA har indgået en aftale med Japan om 15 procents told på importerede varer, og der er ikke så langt til en aftale med EU, ligeledes om 15 procents told. Det ville skabe en hårdt tiltrængt klarhed, men kan også udløse omfattende prisstigninger på mange tusind importerede varer. Der er tegn på, at visse udenlandske eksportører, især af kinesiske varer, der nu er belagt med en ekstratold på 30 procent, har skåret ned på en del af deres priser for at gøre det nemmere at eksportere varer. Men disse prisfald er ikke i nærheden af det niveau, Trump talte om, da han lovede, at udenlandske virksomheder ville komme til at betale regningen. Inflationen for bestemte importvarer er begyndt at stige, blandt andet for møbler, legetøj og beklædning. Indtil videre har prisstigningerne været overkommelige. I juni måned steg inflationen til 2,7 procent sammenligner med året før og i forhold til inflationen i maj, der lå på 2,4 procent. Stigningen er sket langsommere end ventet, til dels fordi mange firmaer har indkøbt mindre end hidtil eller har opbygget lagerbeholdninger, før tarifferne trådte i kraft, til dels fordi firmaerne har besluttet at absorbere stigningerne foreløbig. »Amerikanske virksomheder betaler stadig det meste af toldregningen, simpelthen fordi de endnu ikke har sendt mere end en brøkdel af regningen videre til forbrugerne,« udtaler Preston Caldwell, der er cheføkonom på Morningstar. Kan ses i regnskaberne Tegn på faldende overskud bliver også synlige i regnskaberne. General Motors oplyste i indeværende uge, at man har betalt over en milliard dollar i told for importerede biler i andet kvartal i år. General Motors har ikke gennemført omfattende prisstigninger som reaktion på toldsatserne, men har heller ikke udelukket, at de kan komme, udtalte virksomhedens administrerende direktør, Mary Barra, i tirsdags. Stellantis, det i Holland baserede moderselskab til de amerikanske bilmærker Ram og Jeep, har i denne uge oplyst, at toldsatserne for importerede biler har reduceret virksomhedens bundlinje med 350 millioner dollar. Toldsatserne har også reduceret overskuddet hos rumfarts- og våbenproducenten RTX, oplyser firmaet. Legetøjsproducenten Hasbro meddelte onsdag, at de økonomiske konsekvenser af toldsatserne var mindre end forventet i det seneste kvartal, men at der kunne være flere konsekvenser på vej. Det er sandsynligt, at toldsatserne vil forøge virksomhedens omkostninger med 60 millioner dollar for hele finansåret. Det er også sandsynligt, at priserne for legetøj stiger senere i år, oplyser direktøren for Hasbro, Chris Cocks. »Som regel går der mellem fem og otte måneder, før et stykke legetøj bevæger sig fra fabrikken til butikken,« siger han. Indtil videre er der en hel detailhandlere, der udskyder yderligere indkøb, og Hasbro kompenserer for de højere toldsatser ved at skære ned på omkostningerne, samarbejde med nye leverandører, sende nye produkter ud på markedet og hæve priserne, siger han. For en måned siden forlød det fra Nike, at toldsatserne ville reducere firmaets overskud med cirka en milliard dollar det første regnskabsår, dog værst i årets første halvdel, inden virksomhedens forskellige modtræk får effekt. »Kirurgiske« prisstigninger på produkterne vil nå ud til forhandlerne senere i år, fortæller Matthew Friend, der er Nikes økonomichef. Forbrugere bør forberede sig på prisstigninger Økonomer beregner, at den effektive gennemsnitlige toldsats for alle importerede varer nu nærmer sig 17 procent, en stigning på 2,3 procent sammenlignet med sidste år. Importprisindekset, der registrerer, hvad importører betaler for udenlandsk producerede varer, før tolden opkræves, har ligget stabilt i de seneste måneder, hvilket af visse økonomer anses for at være et tegn på, at udenlandske eksportører ikke sænker priserne bredt for at opveje deres amerikanske kunders udgifter. Goldman Sachs har gennemført, hvad man betegner som en mere finkornet undersøgelse af importpriserne, og konkluderer, at udenlandske virksomheder, især i Kina, tilsyneladende absorberer omkring 20 procent af toldudgifterne ved at sænke deres priser. Forbrugerne bør dog måske forberede sig på prisstigninger. I maj udtalte Walmart, at man var begyndt at hæve bestemte priser for at opveje toldudgifterne, og at der ville komme flere prisstigninger i løbet af sommeren. I maj udtalte Walmarts ledelse, at toldafgifterne på varer fra Syd- og Centralamerika havde fået prisen på bananer til at stige, og netop bananer er en af Walmarts mest solgte varer – prisen er 54 cents pr. pund, en stigning fra 50 cents. Til forskel fra mindre virksomheder kan Walmart udnytte sin købekraft og globale forsyningskæde til at tilbyde priser, der er lavere end mange af konkurrenternes. Walmarts største leverandører er Kina, Mexico, Canada, Vietnam og Indien, oplyses det. »Vi vil også fremover være førende på priserne,« udtalte Walmarts økonomichef, John David Rainey, i juni, da han på en konference for investorer blev spurgt om firmaets holdning til toldtarifferne. Drejer det sig om dyrere varer som importerede havegriller og lignende, har Walmart reduceret sine indkøb for at modvirke et fald i omsætningen, som forventes at indfinde sig som følge af toldsatsrelaterede prisstigninger, siger han. Mange store virksomheder har været tilbageholdende med at kæde prisstigninger sammen med toldsatserne, og det skyldes frygt for at vække præsidents Trumps vrede. Et par dage efter at Walmart oplyste, at der ville komme prisstigninger i maj, skrev Trump på sociale medier, at Walmart og Kina hellere skulle »æde tarifferne« end »at lade priserne stige«. Da flere andre store detailhandlere, deriblandt Home Depot og Target, ugen efter offentliggjorde deres regnskaber, fremhævede de deres indsats for at holde priserne nede. Blomsterhandler kan mærke toldkrigen Shayai Lucero, der er blomsterhandler i Albuquerque i New Mexico, betaler en del af den ekstra toldudgift, men hæver samtidig sine priser. De importerede langstilkede roser fra Latinamerika, som hun køber hos amerikanske engrosforhandlere, kostede før i tiden mellem 1,15 og 1,35 dollar, men koster nu mellem 1,95 og 2,15 dollar stykket. Det har tvunget hende til at hæve prisen for en vase med et dusin roser fra 60 til 69 dollar, fortæller hun. Blomsterkranse og skum, som hun importerer fra Kina, er også steget, efter at Trump hævede importafgiften med 30 procent. En hjerteformet krans fra Kina, som før i tiden kostede 24 dollar, er for nylig steget til 38 dollar. Når man hertil lægger de højere priser for blomster, falder fortjenesten på et begravelsesarrangement, hun leverede for nylig, til seks dollar i stedet for 30 dollar, forklarer hun. Hun er bekymret for, at de højere priser kan føre til færre kunder. »Der er en hårfin grænse mellem at beslutte, om man vil miste kunder eller lukke butikken,« siger hun. For at begrænse omkostningerne har hun fjernet nogle dyre kranse fra sit sortiment, blandt andet kranse formet som bogstaverne Mom og Dad, ligesom hun opfordrer kunderne til at donere vaser til hendes butik. Forskellige skofabrikanter har offentliggjort planer om at lade priserne på deres produkter stige i de kommende uger, fortæller Matt Priest, der er administrerende direktør for handelsforeningen Footwear Distributors and Retailers of America. »En stor del af de nye omkostninger er hidtil blevet absorberet af producenten og forhandleren, men det kan ikke blive ved på den måde,« siger Priest om sine medlemmer. Cirka 90 procent af det skotøj, der forhandles i USA, er importeret fra Kina, Vietnam, Italien og andre lande. Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech https://www.berlingske.dk/virksomheder/trumps-toldsatser-er-en-belastning-for-amerikansk-erhvervsliv