Thomas Bernt: Vi har gjort alt for at smadre taxibranchen – der er kun Uber tilbage

Ubers køb af Dantaxi for et ukendt beløb har sin egen dybe ironi. Det er umuligt at komme udenom, at opkøbet af det største danske taxiselskab med dets 99 år gamle rødder sker midt i en ophedet debat om amerikansk teknologisk dominans i Europa. Nu er den danske taxibranche med et slag en del af den amerikanske teknologisk dominans, for i pressemeddelelsen onsdag morgen gør Uber ingen hemmelighed af, at kernen i det strategiske opkøb af Danmarks største og mest landsdækkende taxikæde handler om at bruge Ubers teknologi til at skabe den bedste og sikreste oplevelse for kunderne. Man kan slet ikke bebrejde Uber noget som helst. Den nye danske taxilov, som Ole Birk Olesen (LA) som transportminister fik vedtaget i 2017, åbner for præcis det scenario, hvor store udenlandske virksomheder og kapitalfonde sætter sig på taxibranchen. Det har vi hele tiden vidst. Selvfølgelig er det er åben invitation til amerikansk dominans. USA sidder på den digitale sky gennem især Amazon, søgemaskinen Google, de sociale medier Facebook, Instagram og LinkedIn og vores computerprogrammer med Microsoft og Google. USA har total europæisk dominans, når det gælder fastfood med kæder som Burger King og McDonald's. Det er også en amerikansk kæde, som dog er japansk ejet, der dominerer gadebilledet med døgnbutikkerne 7-Eleven trods de vilde priser. Nu dominerer et amerikansk teknologiselskab det danske taximarked. Vi kan sådan set ikke være sure. Og især ikke da skiftende regeringer – i øvrigt med en vis begejstring i taxibranchen selv – har fastholdt en dyb og indviklet regulering. Det ligner i den nye taxilov fra 2017 rendyrket protektionisme og teknologiforskrækkelse at fastholde anakronistiske krav om sædefølere og taxametre; i dag kan man nærmest kalde det chikane. Videoovervågning er inden for skiven. Klapjagten på bilerne gør ondt Især de københavnske politikeres klapjagt på bilisme gør det ikke nemmere. Onsdag kom det frem, at der skal undersøges for otte nye metrolinjer i København og omegn . Metroen har været en revolution for mobiliteten i København. Det er umuligt at opdrive en eneste kritiker. Kernen er imidlertid, at fantastisk infrastruktur gør det utrolig svært at drive taxiselskab. De eneste, der kan drive taxi i København, er selskaber som Uber, der med teknologi og benhård styring kan sørge for en rentabel drift. I en gigantisk storby vil der stadig være opgaver for taxiselskaber, men man skal stå meget tidligt op for at tjene penge på dem. Derfor er det faktisk en bedrift, at Dantaxi har 200 flere biler i dag end for syv år siden. Europa eller Danmark evner simpelthen ikke at udvikle forretningsmodeller eller teknologi, som muliggør, at vi kan udvikle taxiselskaber eller så meget andet – eller sikre rentabel drift. Opløbet til Ubers køb af Dantaxi er ikke uden drama. Da den britiske kapitalfond Triton i 2018 købte Dantaxi, opstod der pludselig tvivl om handlen, fordi taxiloven indeholdt en bestemmelse om, at en væsentlig del af ejerkredsen skulle have bopæl inden for EU. Så var fanden løs i Laksegade, for ingen anden dansk branche havde en lignende bestemmelse. »Der er ingen saglige grunde til, at der skal være en anden, mere restriktiv lovgivning omkring ejerskab af taxiselskaber. Vi vil gerne have både danske og udenlandske investorer til at investere i danske virksomheder, fordi det giver flere penge til innovation, grøn omstilling og digitalisering,« sagde den tidligere forskningsminister Tommy Ahlers (V), der dengang var erhvervsordfører for Venstre. I december 2019 skar EU-Domstolen igennem og slog fast, at det var i strid med EU-retten med bopælskrav for at kunne eje et taxiselskab. Det er et virkelig ringe svar på vores uformåenhed at ville beskytte en dansk branche med et protektionistisk bopælskrav. Herfra går der en lige linje til Ubers køb af Dantaxi. Uber var i gang. Selskabet indgik i 2024 et partnerskab med kørselstjenesten Drivr. Det var måske meget klogt. En diskret landgang skulle håndtere den enorme ballade og turbulens, som Ubers første invasion af Danmark udløste. Her var det Ubers deleøkonomiske kørselsplatform, som kolliderede med alle danske spilleregler om arbejdsmiljø, skat og taxibranchens egen selvforståelse. Uber er tilbage, men ikke i sin deleøkonomiske udgave, der udløste en bøde på 25 millioner og en konstatering af, at 99 procent af alle Uber-chauffører ikke havde indberettet skat. Det er Ubers taxiteknologi, som er tilbage, og som er foreneligt med de danske krav til taxikørsel. Uber skal drive et taxiselskab efter dansk lov. Derfor bliver ramaskriget over Ubers opkøb måske slet ikke til at høre, medmindre altså debatten skal handle om amerikansk teknologisk dominans. Klassisk kapitalfondsarbejde Sælgeren af Dantaxi, kapitalfonden Triton, har lavet et klassisk stykke kapitalfondsarbejde. Det er helt klassisk, at en kapitalfond ejer et selskab i fem-syv år, hvorefter det sælges. Ejerskabet har ikke været uden sit eget indre drama. Først dramaet om, hvorvidt Triton som en britisk kapitalfond overhovedet måtte eje Dantaxi. Derefter to års coronakrise, som gjorde ondt på bundlinjen. Overskuddet i Dantaxi var tydeligt ramt af epidemien i 2020 og 2022. I de seneste par år er selskabet kommet tilbage med overskud i størrelsesordenen 25 millioner. Der er i årene, hvor Triton har ejet Dantaxi, kommet cirka 200 flere biler ind i selskabet. I 2021 købte Dantaxi specialkøretjenesten HB-Care som er ny forretningsgren. Selskabet har satset på at rulle grønne taxier ud og nåede i 2023 sin eltaxi nummer 600, ligesom selskabet sammen med elselskabet E.On har udviklet Danhub for at sikre mest mulig effektiv ladning af taxivognparken. Tritons ejerskab dementerer tydeligvis også fordommene om kapitalfonde som ejere, der malker og udsulter de selskaber, de ejer. Den rigtige fortælling om de største og bedste kapitalfonde er, at de udvikler selskaber. Det har Triton tydeligvis gjort. Der er i fravær af danske eller europæiske virksomheder, der kan noget som helst, når det gælder om at udvikle moderne transport og mobilitet, næsten ingen tvivl om, at Uber er en ret perfekt ejer af Dantaxi. Ubers amerikanske moderselskab sluttede 2024 med sit bedste kvartal nogensinde. Selskabet havde ordrer for 44 milliarder dollar i 2024 eller 308 milliarder kroner i de 65 lande, hvor selskabet er aktivt. Virksomheden tjente sidste år 6,9 milliarder dollar eller 50 milliarder kroner, hvilket betyder, at Uber har de finansielle muskler til at udvikle sig selv og sin teknologi. Ubers kernekompetence er at udvikle kørselsteknologi og vinde kampen om at transportere moderne mennesker på en moderne måde. Man kan netop spørge, om den danske stat er den rigtige ejer af Københavns Lufthavn, fordi staten ikke aner et klap om at drive virksomhed eller lufthavn. På samme måde kan man spørge, om staten er den rette ejer af Ørsted, fordi staten ikke aner et klap om at drive virksomhed eller et globalt energiselskab. Vi skal ikke begræde, at et dygtigt amerikansk selskab køber Dantaxi. Vi skal begræde, at hverken et dansk eller europæisk selskab evner at udfordre de amerikanske teknologigiganter – på et eneste område. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/thomas-bernt-vi-har-gjort-alt-for-at-smadre-taxibranchen-der-er-kun-uber